KUNDE  // Finansiel service provider

Proaktiv driftsstøtte og rapportering

En af vore kunder, en stor dansk finansiel service provider, havde et ønske om en yderligere proaktiv drift samt en rapportering, der analyserede og angav specifikke områder, hvor flere interessenter havde givet input. Opgaven bestod således i at tilrette interne processer samt bygge nye scripts med efterfølgende tests. Så den samlede løsning fik derfor navnet; Proaktiv Healthcheck.

Tilpasning og indhold

Først og fremmest var der behov for simple basisinformationer, idet den samlede løsning ikke var anskaffet samtidigt. Ergo var flere infrastrukturområder naturligt tættere på supportudløb end andre, men enkelte komponenter kunne heller ikke anskaffes mere. Denne information skulle også benyttes ifm. softwareopdateringer, som også blev en del af aftalen. Softwaren var implementeret i forskellige versioner, hvorfor opdateringer var nødvendige, sammenholdt med krav til infrastrukturen.

Andre krav var rettet mod de mere tekniske elementer i løsningen. F.eks brug af antal porte, CPU-udnyttelse og historik på samtlige clustre samt disk performance og disk utilization. Her blev aftalt og udarbejdet et individuelt threshold level, som angives rapporteringen i rødt, gult og grønt afhængig af udnyttelse/belastning.

Endelig indeholder rapporten flere forskellige aggregat grafer, så historikken ifm. f.eks krævende jobs, kan følges og analyseres for de pågældende kunder.

Fordele

Proaktiviteten har givet mange fordele. Rapporten distribueres til samtlige interessenter, således de kan forhåndsagere på deres eget område, men ud fra et totalbillede, som andre afdelinger også tager udgangspunkt i. Endelig har revisionen rost ordningen for at imødekomme diverse finansielle rapporteringskrav.

Den finansielle hosting provider er en af Danmarks største. De leverer sikker, stabil og effektiv drift, IT-infrastruktur og services i den finansielle sektor. Der serviceres dagligt mere end 40.000 ansatte i Danmark og Norden. Da provideren varetager mange services for kunder og forbrugere, lægges der vægt på at enheden kører som en velsmurt maskine, hvor kapacitet, responstider, availibility og sikkerhed er i topklasse i den finansielle branche, som er i konstant udvikling.